Årets 3. plejedag i Lyngbakkerne – lørdag den 18/6 kl. 10:00
Så kalder vi til forårets sidste plejedag, før sommerferien står for døren.
Det, vi skal nå at lave inden sommerferien, er fjernelse af bævreasp i hestefolden – og så skal vi slå det lange græs og anden opvækst, som er så højt, at det kan røre ved det elektriske trådhegn. Bevoksningen svækker strømmen i hegnet, og så bliver det vanskeligt at holde dyrene inde.
Klokken 10:00 mødes vi på stien mellem hestefolden og den nye gedefold. Her deler vi os ind i hold til de forskellige opgaver.
Klokken 13:00 er der en let anretning og lidt at drikke. Hotel Lyng Dal har igen venligst sponseret forplejningen.
Dagli’Brugsen sponserer vand og frugt, så vi kan holde væskebalancen vedlige, mens vi arbejder.
Vel mødt til endnu en dags sjov, frisk luft og gratis motion i godt selskab.